Der er ca. 40 indendørs sengepladser på Trudsholm. 7 værelser med 2-4 sovepladser og en stor sovesal med 8 senge og 3 drømmesenge. Trudsholm har masser af patina og et temmelig varieret udbud af sovemuligheder. Se billeder nedenfor.
I de fleste rum er der plads til et par luftmadrasser, så alle der gerne vi sove indenfor får muligheden. De nybagte forældre med børn har fortrinsret til dobbeltværelserne. I er også meget velkomne til at tage telt med. Der er masser af plads udendørs. Hvis vejret skulle være imod os, finder vi plads indendørs til jer alle.
I må meget gerne give besked til Mads inden d. 15. Juni, om I ønsker en indendørs soveplads på Trudsholm, agter at sove i telt, selv har arrangeret anden overnatning i omegnen eller kører hjem - så får vi puslespillet til at gå op.




